Vi leverer til udstillinger, messer og modeshows over hele landet. Har du planer om at rekonstruere en bestemt periode eller begivenhed, er vi en seriøs samarbejdspartner med styr på stilhistorien. Vi kan f.eks. genskabe et hofbal anno 1711, klæde en hel vikingeboplads på eller levere et udvalg af originale op-art kjoler fra 60'erne. Og skal dit modeshow styles a la f.eks. rokoko eller rigtige "sovjet-russere" fra før murens fald er vi klar med alle de stilrigtige accessories. Dette er kun eksempler - kom selv og se vores mange specielle dragter og det flotte tilbehør, der sætter prikken over i'et!

Se eksempler på vores Free Style fra udstilling i Magasin, Århus.

Ud over det historiske og det "etniske" tøj har vi en meget stor samling af originalt tøj fra hele det 20. århundrede. Til samlingen hører et meget stort udvalg af originalt tilbehør som hatte, handsker, overtøj, smykker, tasker og sko. Denne samling bliver flittigt brugt til messer, modeshows og udstillinger.

En del af det originale tøj er fotograferet og kan ses under de enkelte perioder i menuen til venstre. Du er velkommen til at ringe til os - vi hjælper meget gerne.


 
  Ikoner_baand  

Web by CI